Separatkloakeringen af Rønde, Etape 5 er nu udført frem til Vagtelvej, og det næste skridt er at udlægge asfalt, så Hovedgaden igen kan blive farbar. Før asfalteringen vil der blive udlagt og afrettet stabilgrus i de korrekte højder. På den vedlagte skitse kan I se den berørte strækning.

I forbindelse med både forberedelsen til asfaltering og selve asfalteringen må der forventes gener, når de forskellige maskiner passerer Vibevej, Nørrevangsallé samt indkørslerne fra Hovedgaden.
Dette betyder, at adgangen til Vibevej og Nørrevangsallé samt til indkørslerne kan blive begrænset i kortere perioder mellem kl. 7.00 og 18.00 på følgende dage:
Torsdag den 11. december 2025
– Udlægning og afretning af stabilgrus
– Etablering af op- og nedkørsler til veje og ejendomme
Mandag den 15. december og tirsdag den 16. december 2025
– Asfaltering
Der tages forbehold for vejret, som kan ændre tidspunkterne og eventuelt forlænge arbejds-perioden. Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller behov for yderligere information, er du meget velkomne til at kontakte os. Du kan holde dig løbende orienteret om asfaltarbejdet på vores hjemmeside samt på Facebook.