Natarbejdet i Rønde Hovedgade vil blive påbegyndt 3 november. I forbindelse med anlægsarbejdet på Rønde Hovedgade skal der udføres nødvendigt natarbejde i området. Arbejdet omfatter etablering af regn- og spildevandsstik, som skal tilsluttes den nye hovedledning på Hovedgaden. Arbejdet udføres om natten for at begrænse påvirkningen af trafikken i dagtimerne og for at sikre, at arbejdet kan gennemføres på en forsvarlig og sikker måde. Mens Hovedgaden er spærret om natten, vil der være omkørsel via Birkevej og Frederiks Allé/Skolevej. Følg skiltningen.
Hvornår udføres arbejdet?
Arbejdet udføres i følgende perioder:
- Tirsdag den 3. november kl. 20.00 - 06.00
- Onsdag den 4. november kl. 20.00 – 06.00
- Torsdag den 5. november kl. 20.00 - 06.00
- Mandag den 9. november kl. 20.00 - 06.00
- Tirsdag den 10. november kl. 20.00 - 06.00
- Onsdag den 11. november kl. 20.00 - 06.00
I løbet af natten vil der blive gravet, nedlagt rør og efterfølgende retableret. Arbejdet udføres med blandt andet gravemaskine og komprimeringsudstyr.
Hvilke gener kan du opleve?
Vi er opmærksomme på, at natarbejde kan være til gene for beboerne i området.
Du kan derfor opleve:
- Støj fra entreprenørmaskiner og komprimeringsudstyr.
- Vibrationer i forbindelse med gravearbejdet.
- Arbejdsbelysning ved udgravningerne.
- Til- og frakørsel af materialer og maskiner.
Vi gør, hvad vi kan for at begrænse generne. Maskinerne vil kun være i drift, når det er nødvendigt, og arbejdsbelysningen vil så vidt muligt blive rettet mod arbejdsområdet.
Vi ved, at natarbejde kan være særligt belastende, og vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre.
Kontakt
Har du spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at kontakte:
Markus Bo Maylander
Telefon: 20 87 47 16
E-mail: mbm@brdrmoller.dk
På forhånd tak for din tålmodighed og forståelse.