Velkommen som kunde i AquaDjurs

Som kunde hos AquaDjurs får du her et samlet overblik over de vigtigste praktiske oplysninger.

Her har vi samlet nogle praktiske oplysninger, som kan gøre det nemmere for dig at holde styr på regninger, kontaktoplysninger og beskeder fra os.

 

Gør betalingen nem med Betalingsservice

Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice, så fremtidige betalinger sker automatisk. Samtidig sparer du 62,50 kr. i postgebyr pr. regning.

Vær opmærksom på, at den første regning altid skal betales manuelt. Når din tilmelding er registreret, bliver de efterfølgende regninger automatisk betalt via Betalingsservice.

https://aquadjurs.dk/selvbetjening/betalingsservice

 

Få din regning på mail

Du kan også vælge at modtage din regning på mail og dermed spare 62,50 kr. i postgebyr pr. regning.

For at modtage regningen på mail skal du give samtykke til, at vi må gemme dine kontaktoplysninger.

Husk at give os besked, hvis du ændrer din mailadresse. Hvis du ikke kan finde en regning fra os, kan det også være en god idé at tjekke dit spam- eller reklamefilter.

https://aquadjurs.dk/selvbetjening/maa-vi-gemme-dine-kontaktoplysninger

 

Skal du flytte eller sælge din ejendom?

Hvis du sælger din ejendom, skal du give AquaDjurs besked om ejerskiftet.

Som sælger hæfter du for betalingen, indtil vi har modtaget oplysninger om den nye ejer samt vandmåleraflæsningen ved overdragelsen.

Bemærk, at der kun kan laves flytteopgørelser i indeværende år.

https://aquadjurs.dk/selvbetjening/vandmaaleraflaesning-ved-flytningejerskifte

 

Husk at holde din adresse opdateret

Ændringer i din folkeregisteradresse bliver ikke automatisk opdateret hos AquaDjurs.

Flytter du, skal du derfor huske at give os besked om din nye adresse. Det gælder både privatpersoner og virksomheder.

Du kan sende ændringer til info@aquadjurs.dk.

 

Kontakter du os på vegne af en anden?

For at passe godt på vores kunders oplysninger kan vi kun udlevere oplysninger om en kunde til kunden selv.

Kontakter du os på vegne af en anden, skal vi derfor have samtykke fra den person, sagen drejer sig om, før vi kan behandle henvendelsen eller udlevere oplysninger.

Samtykket kan gives:

  • skriftligt
  • ved at personen kontakter os direkte og bekræfter, at du må handle på vedkommendes vegne

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Har du penge til gode?

Har du penge til gode hos AquaDjurs, bliver beløbet som udgangspunkt udbetalt via Betalingsservice.

Hvis din regning ikke er tilmeldt Betalingsservice, kan du udfylde formularen på vores hjemmeside. Du kan også skrive til info@aquadjurs.dk og oplyse dit navn, adresse og kundenummer samt registreringsnummer og kontonummer.

Herefter sørger vi for, at beløbet bliver udbetalt hurtigst muligt.

 

Hvornår får du din regning?

Vi udsender som hovedregel regninger:

  • i slutningen af februar med betaling i begyndelsen af marts
  • i slutningen af august med betaling i begyndelsen af september

 

Få besked fra AquaDjurs

Hvis dit mobilnummer er registreret i et offentligt mobiltelefonregister, kan du modtage SMS fra AquaDjurs, når vi eksempelvis lukker for vandet, graver på din vej eller har anden relevant information til dig.

Har du et sommerhus og ønsker beskeder om denne adresse, kan du tilmelde dit telefonnummer. Du kan også registrere eksempelvis din arbejdstelefon, hvis du ønsker at modtage beskeder på den.

Hvis du ikke ønsker at være tilmeldt SMS-servicen, eller hvis der er registreret telefonnumre på adressen, som ikke skal modtage beskeder, kan de afmeldes.

https://aquadjurs.dk/selvbetjening/aquadjurs-sms-tjeneste

 

Hold dig opdateret

Du kan følge AquaDjurs på Facebook og få information om blandt andet ledningsbrud og andre relevante forhold.

Du finder også information og selvbetjening på www.aquadjurs.dk.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på info@aquadjurs.dk.

Venlig hilsen

AquaDjurs