Før jul blev det myndighedsprojekt, der skal danne grundlag for vores centraliseringsprojekt, godkendt af vores to ejerkommuner. Materialet, der omfatter spildevandsplantillæg, § 25-tilladelse, miljøkonsekvensrapport samt udledningstilladelse til Fornæs Renseanlæg, blev efterfølgende offentliggjort med en klagefrist frem til den 7. januar. Den frist er nu udløbet, og da der ikke er kommet nogle klager, kan vi nu gå i gang med at realisere centraliseringsprojektet.
Der venter selvfølgelig stadig udfordringer foran os – det vil vi gerne være ærlige omkring. Men med godkendelsen har vi nået en rigtig stor milepæl, som er værd at fejre.
Vi vil også gerne takke de to ejerkommuner for et godt og konstruktivt samarbejde.