Vi søger en kloakservicetekniker

Kan du lide at arbejde selvstændigt, tage ansvar og få tingene til at fungere i praksis? Har du hænderne skruet rigtigt på og trives med en hverdag, hvor ingen dage er ens? Så kan jobbet som kollega til kørsel af vores store spulebil hos AquaDjurs være det rette job for dig.

AquaDjurs A/S er et fælles vandselskab på Djursland, der er skabt gennem en fusion af Syddjurs Spildevand og AquaDjurs A/S. Selskabet sikrer rent vand på Djursland igennem håndtering af spildevand for hele Djursland og drikkevand i den nordvestlige del af Djursland.

Hos os bliver du en del af den daglige drift, hvor din indsats gør en reel forskel for borgerne på Djursland. Du er med til at sikre virksomhedens daglige drift – både når det kører som det skal, og når der opstår akutte problemer, der skal løses her og nu.

Om jobbet

Du får en selvstændig hverdag med stor frihed under ansvar. Du planlægger i høj grad selv dine opgaver og arbejder ofte alene, men du er samtidig en del af et stærkt team, hvor man hjælper hinanden ved behov. Du er ikke bange for at tager fat og løse opgaverne.

Arbejdet foregår oftest ved og omkring vores ledningsanlæg og pumpestationer og kræver, at du kan træffe selvstændige beslutninger og handle hurtigt. Du vil både arbejde med planlagt vedligeholdelse og akutte opgaver, hvor din faglighed og din evne til at finde løsninger er afgørende.

Dine arbejdsopgaver

Dine daglige opgaver planlægges i samarbejde med kollegaer og koordinator for området og består dels af planlagt vedligehold samt fejlfinding ved driftstop som løses ved spuling og rensning af kloak- og afløbssystemer. Du er derfor med til at sikre, at forsyningsanlæggene kører stabilt.

En vigtig del af jobbet består i er at dokumentere det arbejde, du udfører. Dette dækker over:

  • Hovedopgaven er at køre og betjene vores 18 t Iveco Cargo drift spulebil.
  • Der vil kunne forekomme opgaver med fejlsøgning i kloaksystemet som udføres med skubbekamera.
  • TV-inspektionsrapport: før og efter spuling for at dokumentere, at blokeringer er fjernet, og at rørene ikke har taget skade.
  • Beskrivelse af tilstand: Dokumentation af eventuelle fundne problemer som rødder, revner eller bagfald, der er fundet under spulingen.
  • Rapportering af udført arbejde: En detaljeret oversigt over, hvilke ledninger der er spulet, samt hvilken metode og udstyr der er brugt.
  • GPS-indmåling og teknisk tegning: I forbindelse med vedligeholdelse eller reparation kan det være relevant at få opdateret kloaktegninger med præcise GPS-koordinater.

Om dig

Du trives med en varieret hverdag hvor du løser dine opgaver selvstændigt. Du har tidligere arbejdet med kloakanlæg inden for forsyningsbranchen, eller har energien og lysten til at lære det. Hvis du har erfaring med vedligeholdelse eller reparation af forsyningsanlæg, er det en fordel, men ikke et krav.

Du besidder IT-kundskaber på brugerniveau. Du har kørekort til lastbil (min. kategori C) og du kan fremvise en ren straffeattest. Måske har du taget de relevante AMU-kurser indenfor branchen, ellers klæder vi dig på til opgaven.

Vi tilbyder

Hos AquaDjurs får du et stabilt job med gode rammer og en hverdag, hvor du har frihed til selv at løse dine opgaver. Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel tone og gode kolleger, hvor man passer på hinanden.

Vi tilbyder grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til opgaverne, samt mulighed for at udvikle dig fagligt. Du bliver ansvarlig for egen kloakservicebil.

Løn gives efter gældende overenskomst og ansættelsen er på funktionærlignende vilkår.

AquaDjurs A/S er en aktiv og foranderlig arbejdsplads, der fokuserer på kvalitet og samarbejde. Vi tilbyder muligheden for at vokse og udvikle dig i et inspirerende miljø, hvor dine input tæller.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi indkalder løbende til samtaler, og stillingen lukkes, når de rette kandidater er fundet.

 

Ansøg via linket: https://hrcompany.teamtailor.com/jobs/7504993-kloakservice-tekniker-til-driften-i-aquadjurs?fbclid=IwY2xjawQ8ZEJleHRuA2FlbQIxMABicmlkETA1Zm5yMzF2T0ZHS2RpMjRuc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHvw2_9dUuOY2ljtC4lJHqsxjuGZ6lVrSJi-DnjbwFcrouBitWA_SFD5n-vEs_aem_pqwJjqEb8cbTNYPpoelCpw