Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er ens? Motiveres du af selvstændigt arbejde, ansvar og tekniske udfordringer? Så kan det være dig, vi søger til vores pumpeteam på Djursland.
Hos AquaDjurs A/S arbejder vi hver dag for at sikre rent vand og et sundt vandmiljø – både nu og i fremtiden. Med store investeringer i både pumpestationer, vandforsyning og renseanlæg står vi over for en spændende fremtid med fokus på innovation, bæredygtighed og effektiv drift.
Om stillingen
Som driftsmedarbejder i pumpeteamet bliver du en vigtig del af vores daglige drift og vedligehold af pumpestationer og øvrige anlæg. Du får en selvstændig hverdag, hvor du i høj grad selv planlægger dine opgaver med udgangspunkt i SRO-systemets alarmer og driftsdata.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Overvågning af driftsprocesser via SRO-system
- Fejlsøgning og problemløsning
- Service, vedligehold og optimering af pumpestationer og tekniske installationer
- Deltagelse i renoverings- og installationsopgaver
- Bidrage til drift og vedligehold af øvrige driftsområder i AquaDjurs
- Deltagelse i driftsvagt
Arbejdet vil primært være tilknyttet vores pumpestationer på det nordlige Djursland men opgaver i hele forsyningsområdet kan forekomme.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en håndværksmæssig baggrund (fx smed, elektriker eller lignende) – erfaring er en fordel, men ikke et krav
- Har teknisk forståelse og gerne kendskab til procesanlæg
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
- Har kørekort til lastbil (minimum kategori C)
- Har IT-færdigheder på brugerniveau da vi i det daglige bruger It til indrapportering
- Har kendskab til SRO-systemer (en fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder
- Et selvstændigt job med egen servicebil
- En alsidig hverdag med spændende og varierende opgaver
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på kvalitet og samarbejde
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Grundig oplæring i SRO, pumpestationer og vedligeholdssystemer
- Uddannelse inden for spildevandsområdet
- Et engageret team, hvor samarbejde og trivsel er i fokus
Har vi fanget din interesse?
Du søger jobbet via HR Company, der varetager rekrutteringen af den nye Driftsmedarbejder til AquaDjurs. Når du trykker ’ansøg’, guides du derfor videre til vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR Consultant
Winnie Sønderkær Rechnagel, e-mail Winnie@hrcompany.dk / tlf. 4412 8209 eller Driftsleder på pumpestationer Karsten T. Nielsen på e-mail ktn@aquadjurs.dk / tlf. 8758 1981.
Ansøgningsfrist: 31/5-26. Samtaler afholdes d. 9/6 og d. 17/6.
Om AquaDjurs A/S
AquaDjurs A/S er et fælles vandselskab på Djursland, dannet gennem fusionen af Syddjurs Spildevand og AquaDjurs A/S. Vi arbejder med spildevand på hele Djursland og drikkevand i den nordvestlige del.
Vi står over for en omfattende udvikling, hvor spildevandsrensningen centraliseres i Grenaa, samtidig med at vi implementerer ny teknologi til den grønne omstilling og rensning af miljøfremmede stoffer. Derudover udvikler vi løbende vores drikkevandsforsyning.
Med over 520 pumpestationer fordelt på tre driftsområder spiller pumpeteamet en central rolle i vores daglige drift.
Lad os sammen gøre en forskel – din rejse starter hos AquaDjurs A/S.
Ansøg via linket: https://hrcompany.teamtailor.com/jobs/7654121-driftsmedarbejder-til-pumpeteamet-hos-aquadjurs-a-s