
Strømafbrydelser
Myndighederne har varslet risiko for planlagte strømafbrydelser i vinteren 2022-2023 som følge af den internationale energikrise. Det rammer også vandselskaber, der sikrer forsyningen af drikkevand og/eller håndteringen af spildevand.
I AquaDjurs forsyningsområde, er der omkring 4.500 husstande på de vestlige Djursland, som får drikkevand fra AquaDjurs, og 17.000 husstande i Norddjurs Kommune, som leder deres spildevand ud i det offentlige kloaknet, som AquaDjurs har ansvar for.
Vi har her på siden (til venstre) samlet informationer om betydningen af strømafbrydelser for forsyningen, samt en række tips til, hvordan du kommer godt igennem det som forbruger, og hvordan I kan hjælpe hinanden i det område, hvor du bor.