Prop i hjernen satte ikke en stopper for Kim

I 40 år har Kim Ditlevsen tjent kommunen. De seneste år som flex-jobber på grund af en blodprop i hjernen¨
Solen skinner, og Kim Ditlevsen er i gang med at rette op på nogle vejsøjler ved indkørslen til Fornæs Renseanlæg. Han banker chaussesten ned i gruset, og han nyder det. Umiddelbart er der ikke noget mærkeligt med Kim. Han smiler og er glad, men i lommen har han en lille sort bog med håndskrevne noter. De husker ham på, hvad han skal lave. Ellers glemmer han det. 

Tog ikke symptomerne alvorligt
Kim Ditlevsen fik nemlig for nogle år siden en blodprop i hjernen. Det var den 16. august i en jagthytte i Sverige, men han kan ikke huske årstallet. 

I første omgang tog han ikke symptomerne alvorligt. Han passede sit arbejde, selvom han blev mere og mere træt og glemsom og ofte sagde noget sludder. Der gik godt to måneder, hvor han blev mere og mere konfus. Til sidst sov han næsten uafbrudt i tre uger, inden han til sidst blev indlagt og scannet.

”Det er et helvede med den prop. Jeg har set et billede af den. Det ligner, at en gul packman har taget en bid af hjernen. Jeg kan huske alt, hvad der foregik før proppen, men jeg kan ikke huske, hvad der skete i formiddags. Det er frustrerende. Jeg kan kun huske rutiner, og når jeg har arbejdet et par timer, bliver jeg simpelthen så træt og mister energien. Men jeg er super glad for, at jeg har fået lov til at blive på min gamle arbejdsplads, og at mine kolleger stadig tør fyre noget pis af til mig. Så ved jeg, at de stadig synes om mig.”

40 års tro tjeneste
Kim Ditlevsen fortæller om sit 40 år lange arbejdsliv. Han startede i Grenaa Kommune med at passe grønne områder, køre med skrald og lægge asfalt og brosten. Senere var han med til at starte containerpladsen op, og mange kender ham stadig fra den tid. 

Omkring år 2000 blev han opfordret til at søge en stilling som spildevandsoperatør, og sådan blev det. Først med Grenaa Kommune som arbejdsgiver, så med Norddjurs Kommune og nu med AquaDjurs. 

Siden ’proppen’, som han selv kalder den, har han kun arbejdet i ni timer om ugen fordelt på tre dage. Han henter fx morgenbrød om fredagen, holder orden og gør rent på værkstederne, slår græs og laver andet forefaldende arbejde. Det er noget helt andet end dengang, han kunne tage fat og løse enhver udfordring i driften.

”Jeg er ligeglad med, hvad jeg laver. Om jeg så skulle feje gårdspladsen med en tandbørste. Bare jeg har noget at rive i, og det gør en forskel. Jeg har spurgt de andre, og de siger, de er glade for det. For så kan de koncentrere sig om deres primære arbejdsopgaver,” fortæller Kim Ditlevsen.

Accepteret som den han er
I sidste uge blev hans jubilæum behørigt fejret på arbejdspladsen. Og der er ingen tvivl om, at hans kolleger kan lide ham, selvom han ikke er den samme i dag, som dengang. Han vil gerne snakke og er god til at fortælle historier, men fortaber sig let i detaljer. Så man skal have tålmodighed med ham. Det ved han godt.

”Jeg er bare glad for, at de har accepteret mig som den, jeg er. Også når jeg er pisse irriterende at være sammen med,” siger Kim.

Selv fejrer han jubilæet med en af sine gode kolleger på en jagt-tur til Sverige. Jagt, fiskeri og gåture med hunden ’Buddy’ er Kims store interesse, og selvom det også er blevet sværere at holde sig vågen til det, fortsætter han ufortrødent. Ligesom han fortsætter med at lægge de sidste chaussesten, inden han sætter sig ind i bilen og kører hjem til ’Buddy’.

Kim Ditlevsen bliver træt, men aldrig ked af at arbejde. Kim kan godt huske, hvordan man lægger chaussesten, men hvad der skete i formiddags. Det husker han ikke.

 AquaDjurs tager det sociale ansvar
Der var ikke tvivl i sindet hos ledelsen, da det stod klart, at Kim Ditlevsen aldrig ville komme til at passe et arbejde som spildevandsoperatør igen. Der blev frigjort nogle arbejdsopgaver, som han kunne passe i et flex-job ni timer om ugen.

”Kim er ikke bare arbejdskraft. Han er også en skattet medarbejder med en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Sådan en siger man ikke bare farvel til. Hans historie sætter livet i perspektiv for os alle sammen,” siger direktør Palle Mikkelsen. 

Oplevelsen fik AquaDjurs til at overveje, om der var flere måder, man kunne udvise samfundsansvar på. Det blev til et samarbejde med Kriminalforsorgen, ligesom andre medarbejdere i perioder har været ansat på særlige vilkår efter et sygdomsforløb – f.eks. nedsat tid og orlov.

 ”Vi prøver at have fokus på det hele menneske og på at rumme alle. Vi udpeger altid én, der er bundet op på opgaven, når vi har folk med særlige behov. Det fungerer over al forventning, og vi har en oplevelse af, at dem, der arbejder her på den måde, er glade for at være her,” siger Palle Mikkelsen.